Indendørs flader

Materialer til indvendige flader såsom gulve, vægge og lofter samt indvendige installationer. Herunder fx maling, træ til indendørs brug, gipsvarer, gulv- og vægfliser og gulvbelægning.

Spar på ressourcerne
Spar på ressourcerne – i produktion, opførelse og drift

Overvej ressourceforbruget i fremstilling og transport Vælg med omhu, hvornår der anvendes klinker, da de er mere ressourcekrævende at producere end andre materialer. Materialers ressourceforbrug kan findes i EDP’en, hvis de har en (se også afsnit om dokumentation).

Hav fokus på affaldsforebyggelse Overvej genbrug af gamle byggematerialer til ikke-bærende konstruktioner, fx forskalling, skillevægge, akustikvægge m.m. Ved genbrug er det vigtigt at vide, hvor materialet kommer fra, og om det eventuelt indeholder skadelige stoffer.

Tænk helhedsorienteret ift. ressourceforbrug Vælg materialer, der er nemme at rengøre, vedligeholde og reparere så energi-og ressourceforbruget i driftsfasen reduceres.

Skab godt indeklima
Skab godt indeklima – lyd, lys og luft

Undgå støj ude fra og mellem rum Sørg for gode akustik forhold i det færdige byggeri ved at vælge materialer, der absorberer lyd, fx træ i stedet for betongulv. Hvis man vælger hårde materialer såsom beton, skal man overveje andre lyddæmpende foranstaltninger fx tekstiler og akustiklofter.

Sørg for gode udluftningsmuligheder Overvej, at døre skal kunne lukkes til rum med stor koncentration af partikler fx køkken og kopirum, så man kan udlufte effektivt.

Undgå materialer med problematiske stoffer Nogle kemiske stoffer er særligt problematiske for menneskers sundhed og for miljøet. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man finde viden om de såkaldte kandidatlistestoffer. Vær opmærksom på, at det allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI), der er i nogle typer maling, ikke er omfattet af Svanemærket og EU-Blomsten.

Sørg for, at lysindfald ikke skaber temperaturgener For at undgå unødig opvarmning ved store vinduespartier, kan det være en fordel at vælge gulv og vægmaterialer, der kan optage solvarmen.

Byg til ombyggelighed
Byg til ombyggelighed – anvend fleksible løsninger

Undgå materialer, der er svære at udskifte Vælg med omhu materialer, der støbes ned i gulv og på vægge (fx fliser og kakler), da disse er vanskelige at udskifte.

Skab fleksible rum Eksempelvis kan skydedøre gøre det muligt at dele store rum op til flere funktioner. Det kan derudover være en fordel at etablere gennemgående gulve på områder, hvor man senere vil ændre rumdelingen.

Vælg materialer, der kan skilles ad og genbruges Generelt er det nemt at genbruge massive trægulve eller bordplader. Hvis mursten er fuget med kalkmørtel, kan disse også renses og genanvendes i andet byggeri.

Gør det nemt at justere installationer Placer installationer, så de er nemme at tilgå og ændre efter behov. Eksempelvis er det vanskeligt at ændre belysningen i et rum, hvis der er indbyggede spots i loftet.

Byg holdbart
Byg holdbart – vælg materialer til formålet

Prioriter muligheden for vedligeholdelse Hvis du vælger trægulv, så gå efter at gulvbelægningen har slidlag, så det kan slibes og dermed holde længere.

Gør det muligt at reparere eller udskifte Gå efter materialer, der kan repareres eller nemt kan udskiftes. Det er eksempelvis lettere at reparere malede fremfor sprøjtelakerede overflader.

Tænk over overfladebehandlinger Vælg overfladebehandlinger, der forlænger levetiden på materialer og er nemme at vedligeholde. Eksempelvis er det nemmere at vedligeholde et olieret eller ludbehandlet gulv pletvis fremfor lakerede gulve, som kræver en total slibning, når lakken er slidt. Sørg for, at overfladebehandlingen ikke gør det vanskeligt senere at benytte andre typer overflader eller genbruge materialer.

Kig efter dokumentation
Kig efter dokumentation – miljømærker og deklarationer

Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Der er en øvre grænse for, hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse.

Astma-Allergi mærket er til for at hjælpe folk med hudallergi og fungerer også som et pejlemærke for dem, der gerne vil tage et aktivt valg i forhold til hudallergi.

Svanemærket og EU-Blomsten er et hhv. nordisk og EU baseret miljømærke. Miljømærkerne ser på produktets livscyklus – fra produktion over anvendelse til bortskaffelse – og de miljøproblemer, der opstår undervejs.

PEFC er en dokumentation for bæredygtigt træ og træmaterialer i byggeriet. PEFC arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift i hele verden, og støtter de mennesker som lever af skovens ressourcer. PEFC værner om biodiversiteten og dyre- og plantelivet i verdens skove.

FSC-mærket findes på produkter af træ og papir. FSC-mærket er en garanti for at, der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, har ordentlige vilkår.

Der Blauer Engel er et tysk miljømærke, der har fokus på at holde virkningen fra skadelige stoffer, energiforbrug og affaldsmængde på et minimum. Mærket tildeles produkter, der har ekstraordinære positive miljømæssige egenskaber.

EMICODE® mærket inddeler gulvinstallationsmaterialer, klæbemidler og byggevarer i tre emissionsklasser, der oplyser om materialets miljømæssige egenskaber. For at blive tildelt EMICODE®-mærket skal et produkt gennemgå en række tests hos anerkendte testinstitutter.

M1 er forkortelsen for den frivillige finske emissionsklassificering af byggematerialer til indendørs brug. M1 er navnet på den laveste emissionsklasse i dette system, dvs. den klasse, der udleder færrest miljøskadelige stoffer til miljøet.

Produktstandarden Cradle to Cradle Certified™ omfatter næsten alle typer nonfood-produkter – lige fra legetøj til byggematerialer. Der er 5 kriteriekategorier: Materialesundhed, genbrug og genanvendelse, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcen og social ansvarlighed.

En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egen skaber og udvikles iht. anerkendte standarder. Det er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforbruget samt miljøpåvirkningerne i hele byggevarens livscyklus.

arrow